Er du tidligere kunde i Saxo Privatbank? Læs mere

Start / Governance

Governance

Alm. Brand A/S forholder sig løbende til god selskabsledelse - også kaldet corporate governance.

Alm. Brand mener, at god selskabsledelse er et vigtigt element i at nå de stillede målsætninger, der udover en række specifikke økonomiske mål og vækstmål, tillige indeholder målsætninger om kunde- og medarbejdertilfredshed.

Alm. Brand anser endvidere en god og konstruktiv dialog med omverdenen for en forudsætning for en rigtig prissætning af Alm. Brand-aktien.

Bestyrelsen og direktionen i Alm. Brand A/S er af den opfattelse, at god corporate governance skal tage udgangspunkt i en helhedsbetragtning, så forholdet til og samspillet med samtlige interessenter tilgodeses. Alm. Brand tilstræber størst mulig gennemsigtighed og åbenhed og er således enig i grundprincipperne i anbefalingerne for god corporate governance. Dette afspejles i selskabets ledelsespraksis, der for langt den overvejende del følger anbefalingerne om god corporate governance.

Komitéen for for god selskabsledelse opdaterer løbende (seneste opdatering er fra juni 2013) dens konkrete anbefalinger for god selskabsledelse. Dem forholder Alm. Brand sig til ud fra "følg eller forklar"-princippet. Anbefalingerne er inddelt i fem hovedområder, som angives nedenfor. Alm. Brands holdning til de enkelte anbefalinger fremgår af skemaredegørelsen nedenfor.

Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

Det er Alm. Brands opfattelse, at selskabets grundlæggende værdier og ageren over for alle interessenter er afgørende for den fremtidige udvikling. Alm. Brand er således opmærksom på, at en god og åben dialog med selskabets interessenter er i alles interesse, og har blandt andet derfor i værdierne:

  • Alm. sund fornuft
  • Gensidig respekt
  • Helhed og nærhed
  • Vilje til succes

sat en række spilleregler op for interaktionen med Alm. Brands interessenter. Desuden har ledelsen godkendt en række kommunikationspolitikker over for aktionærer, medarbejdere og presse. Endelig har bestyrelsen vedtaget en CSR-politik.

Værdierne gælder alle forhold i koncernen, og ledelsen i Alm. Brand påser løbende, at disse efterleves, ligesom der er fokus på, at de vedtagne kommunikationspolitikker føres ud i livet.

Det er Alm. Brands ønske at skabe klarhed og gennemsigtighed omkring Alm. Brands forhold. Dette søges gjort gennem en løbende kontakt til såvel investorer som aktiemarkedet, pressen og offentligheden i øvrigt.

Ved generalforsamlingerne giver én aktie én stemme. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger.

For at sikre størst muligt fremmøde og dermed indflydelse for vores aktionærer, bliver alle navnenoterede aktionærer indkaldt personligt til generalforsamlinger. Der indkaldes med 3-5 ugers varsel.

Aktionærerne har mulighed for at afgive deres stemme ved hjælp af en fuldmagt, der kun omfatter en specifik generalforsamling. Der gives endvidere mulighed for differentierede fuldmagter, ligesom der kan brevstemmes. Alm. Brand vurderer løbende, om der kan være yderligere metoder til at forbedre aktionærernes adgang til at udøve deres indflydelse.

Alm. Brand forsøger løbende at forbedre kontakten til aktionærer og aktiemarkedet i øvrigt og kommunikerer derfor via flere kilder - hvor Internettet bliver stadig vigtigere.

Ledelsen har valgt ikke at etablere en beredskabsprocedure for overtagelsesforsøg, der vedrører perioden fra bestyrelsen får begrundet formodning om, at et overtagelsestilbud vil blive fremsat. Baggrunden er, at overtagelsesforsøg ikke vurderes at være realistiske med den nuværende ejerstruktur.

back to top

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Alm. Brands bestyrelse varetager den overordnede strategiske ledelse af Alm. Brand og foretager en løbende vurdering af direktionens arbejde. Alm. Brand er underlagt Finanstilsynets kontrol, og der er retningslinjer for ansvarlighed, ansvarsfordeling og risikostyring.

Dialogen mellem bestyrelsen og direktionen sker løbende, og direktionen rapporterer til bestyrelsen efter fastsatte retningslinjer.

back to top

Bestyrelsens sammensætning og organisering

Det er generalforsamlingen, der vælger medlemmerne af Alm. Brands bestyrelse. Alm. Brand A/S har en majoritetsaktionær - Alm. Brand af 1792 fmba, der ejer ca. 60 % af aktierne.

Fem ud af otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer indstilles af hovedaktionæren. De resterende tre generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uden tilknytning til majoritetsaktionæren. Herudover vælger medarbejderne i Alm. Brand-koncernen fire bestyrelsesmedlemmer, hvorfor den samlede bestyrelse består af i alt 12 medlemmer.

Selskaberne i Alm. Brand lægger vægt på, at bestyrelserne er sammensat på en måde, som fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsernes medlemmer, samt at hver enkelt bestyrelse samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå selskabets aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Bestyrelserne har fastlagt rammerne for mangfoldighed i en mangfoldighedspolitik, som definerer, hvilke kompetencer, den samlede bestyrelse skal have, samt at bestyrelsen løbende skal vurdere om kompetencerne er tilstrækkelige og til stede.

For at sikre at bestyrelsesmedlemmer og ledelse har de nødvendige kompetencer, er der afsat nødvendige og tilstrækkelige personalemæssige og økonomiske ressourcer til at sikre uddannelse og opdatering af bestyrelse og direktion, ligesom bestyrelsen hvert år vurderer, om bestyrelsens kompetencer er tilstrækkelige.

Det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer selv, hvor mange ledelseshverv den pågældende kan påtage sig.

Der er en aldersgrænse for det enkelte medlem på 70 år.

Direktionsmedlemmer i Alm. Brand-koncernen kan ikke samtidigt være medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsens forhandlinger foregår i og beslutninger træffes af den samlede bestyrelse, idet Alm. Brand - bortset fra revisionsudvalg og aflønningsudvalg, der har en forberedende rolle - ikke har bestyrelsesudvalg eller komitéer.

back to top

Ledelsens vederlag

Bestyrelsens og direktionens aflønning skal være konkurrencedygtig og stå i rimeligt forhold til de stillede opgaver og de pågældendes ansvar.

Bestyrelsen aflønnes ikke med incitamentsprogrammer.

Direktionen er omfattet af en aktieoptionsordning, der qua dens udformning tilskynder til en langsigtet adfærd og en stabil økonomisk udvikling.

back to top

Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision

Alm. Brand A/S offentliggør ud over årsrapporter tillige halvårsrapporter og kvartalsrapporter. Det vurderes løbende, om der er behov for at supplere hel- og delårsrapporterne med yderligere finansielle og ikke-finansielle oplysninger.

Alm. Brand forholder sig løbende til såvel forretningsmæssige risici, markedsrisici som operationelle risici. Oplysninger herom gives i selskabets årsrapport samt i forretningens risikorapporter, der findes på hjemmesiden.

Alm. Brand A/S forholder sig løbende til revisors uafhængighed og kompetence mv. Alm. Brand A/S har nedsat et revisionsudvalg, som består af bestyrelsens formandskab og et uafhængigt revisions- og regnskabskyndigt medlem.

Alm. Brand har nedsat intern revision.

back to top

Corporate Governance for Alm. Brand Bank og Finansrådets ledelseskodeks

back to top

Revisionsudvalg

Revisionsudvalg i Alm. Brand

Bestyrelsen i Alm. Brand A/S har i 2016 etableret et koncernrevisionsudvalg i overensstemmelse med reglerne i revisorloven. I forbindelse hermed er revisionsudvalgene i selskaberne Alm. Brand Forsikring A/S, Alm. Brand Liv og Pension A/S og Alm. Brand Bank A/S blevet nedlagt efter ophævelsen af BKG nr. 1393 af 19.12.2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Revisionsudvalget består af følgende tre bestyrelsesmedlemmer:

eberhard

Anette Eberhard (formand)

mikkelsen

Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen

janskyttepedersen

Jan Skytte Pedersen

Anette Eberhard lever efter bestyrelsens vurdering op til kravet om kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen eller revision i revisorlovens § 31. Anette Eberhard har mange års ledelseserfaring som direktør for EKF og fra bestyrelsesarbejde i Finansiel Stabilitet m.fl. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at udvalgets medlemmer samlet set har kompetencer af relevans for virksomhedens og koncernens sektorer.

Revisionsudvalget har følgende opgaver:

  1. At underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.
  2. At overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten.
  3. At overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen i virksomheden, uden at krænke dens uafhængighed.
  4. At overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.
  5. At kontrollere og overvåge revisors uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning.
  6. At være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.

Revisionsudvalget afholder møder mindst fire gange om året og rapporterer regelmæssigt til bestyrelserne. I revisionsudvalgsmøderne deltager ud over revisionsudvalget koncernrevisionschefen og de valgte revisorer. Herudover indkalder revisionsudvalget andre til at deltage i behandlingen af udvalgte punkter på dagsordenerne, herunder den administrerende direktør og koncernøkonomidirektøren.

back to top

Aflønningsudvalg

Aflønningsudvalg i Alm. Brand

I 2010 nedsatte bestyrelserne i Alm. Brand A/S og Alm. Brand Forsikring A/S aflønningsudvalg.

Aflønningsudvalget i Alm. Brand A/S:

Aflønningsudvalget består af følgende fire bestyrelsesmedlemmer:

mikkelsen

Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen (formand)

janskyttepedersen

Jan Skytte Pedersen

eberhard

Anette Eberhard

larsen

Susanne Larsen (medarbejderrepræsentant)

Aflønningsudvalget udfører det forberedende arbejde for bestyrelsen i arbejdet med lønpolitikken for bestyrelse og direktion og andre væsentlige risikotagere, herunder:

  • indstilling af lønpolitikken til bestyrelsens godkendelse,
  • indstilling til bestyrelsen om vederlag til bestyrelse og direktion,
  • overvågning af oplysningerne i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion,
  • kontrol af overholdelse af lønpolitikken

Aflønningsudvalget afholder møder mindst to gange om året og rapporterer regelmæssigt til bestyrelsen.

Aflønningsudvalget i Alm. Brand Forsikring A/S:

Aflønningsudvalget består af følgende fire bestyrelsesmedlemmer:

mikkelsen

Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen (formand)

janskyttepedersen

Jan Skytte Pedersen

sorenbo

Søren Boe Mortensen

eberhard

Anette Eberhard

Aflønningsudvalget udfører det forberedende arbejde for bestyrelsen i arbejdet med lønpolitikken for bestyrelse og direktion og andre væsentlige risikotagere, herunder:

  • indstilling af lønpolitikken til bestyrelsens godkendelse,
  • føre kontrol med aflønning af ledelsen af risikostyringssystemet, ledelsen af compliance-funktionen, den ansvarshavende aktuar og koncernrevisionschefen
  • overvågning af oplysningerne i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion
  • kontrol af overholdelse af lønpolitikken

Aflønningsudvalget holder møde mindst en gang årligt og rapporterer til bestyrelsen.
Fælles:
I aflønningsudvalgsmøderne deltager desuden HR-direktør Henrik Gundorph.

Udvalgene foretager hvert år evaluering af det foregående års arbejde og vurderer behovet for ændringer i arbejdsområderne samt et eventuelt behov for at anvende ekstern rådgiver.

back to top

Vedtægter

Nedenfor finder du vedtægterne for det børsnoterede selskab Alm.
Brand A/S og for Alm. Brand Bank A/S.

Selskabernes vedtægter fastsættes af Repræsentantskabet for Alm. Brand af 1792 fmba og af generalforsamlingen for Alm. Brand A/S og Alm. Brand Bank A/S.

Vedtægter for Alm. Brand A/S

Vedtægter for Alm. Brand Bank

Hvis du ønsker vedtægter for koncernens øvrige selskaber, kan du kontakte vores > Investor Relations

> Se vedtægterne for Alm. Brand af 1792 fmba

back to top

Generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling inden udgangen af april måned. Ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen ved offentliggørelse på selskabets hjemmeside samt skriftligt til alle (der har ønsket det) i ejerbogen noterede aktionærer - med højst fem ugers og mindst tre ugers varsel.

Generalforsamlingerne afholdes i Københavns Kommune eller et andet sted i Region Hovedstaden.

General Meeting Date

CSR

Ordentlighed er Alm. Brands løfte til kunderne og til samfundet. Siden 1792 har koncernen sikret trygge og ordentlige rammer for kunderne.

Alm. Brand ønsker at drive forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde. Alm. Brands vision er: “Vi tager hånd om vores kunder”. “Tager hånd om” gælder ikke kun i kundeforhold, men også i medarbejderforhold, miljø- og klimaforhold samt samfundsforhold generelt.

Alm. Brand har en CSR-politik, som fokuserer på miljø og klima, sociale forhold og medarbejderforhold, antikorruption og bestikkelse, menneskerettigheder, samt socialt ansvarlige investeringer. Indsatsområderne er valgt, så de støtter op omkring Alm. Brands forretning.

Udvikling og opfølgning på området omfattes af koncernens årlige CSR rapport.

Alm. Brand er medlem af FN Global Compact, og derfor udgør CSR-rapporten også Alm. Brands Communication on Progress (COP).